INVITATION – par orienteringsløb på MTB/gravel
Sidste år stak Coronaen en kæp i hjulet for vores årlige orienteringsløb.
Nu prøver vi så igen
Konceptet er stort set en kopi af de tidligere års arrangementer hvor deltagerne altid har haft rigtig go dag i naturen omkring Thorsager
HVORNÅR: søndag den 14. november kl. 09.30 fra Thorsager
Find dig en makker som du kan køre sammen med. Makkeren behøver ikke nødvendigvis at være medlem i klubben, det kunne være din bedre halvdel, bror, søster kollega eller nabo.
Den ideelle rute, som har start og mål i Thorsager, er ca. 30 km på grusveje og nogle korte stræk på asfalt. På ruten er der 10 poster som man navigerer sig frem til vha et udleveret kort.
Ruten kan køres på MTB-, cross- eller gravelcykler
Udover at bruge benene er der også udfordringer til hovedet. På hver post er der nemlig et spørgsmål som skal besvares. Forkerte svar ”belønnes” med ekstra minutter.
Der er kaffe og rundstykker ved start, og varm suppe når man er tilbage efter fuldendt løb.
Udover ære og hæder belønnes vinderne med en flaske vin.
TILMELDING ER NØDVENDIG OG SENEST DEN 7. NOVEMBER
Du tilmelder dig via eventsektionen på vores hjemmeside, HUSK at skrive navnet på din makker i kommentarfeltet når du melder dig til. Der kan maksimalt deltage 15 par i løbet.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe Jørgen (20761659) eller Flemming (40 636108)
Håber rigtig mange også i år har lyst til at kaste sig ud i denne aktivitet.
PS Husk hjelm.